Brugsen søger ny salgschef, til Sydjylland, Midtjylland & Fyn, der opnår resultater gennem mennesker
Her har du en unik mulighed for at blive en del af hele Danmarks mest lokale, ansvarlige og engagerede hverdagssupermarkedskæde. Vi søger lige nu en ny salgschef til vores team, og du vil få det overordnede ansvar for et distrikt bestående af 17 butikker.
Vi søger en kollega, der kan være med til oversætte Brugsens strategi til praksis. En strategi hvor medarbejderne er en afgørende faktor for at vi lykkes lokalt, og hvor den lokale forretningsplan er et centralt omdrejningspunkt i at vi lykkes overfor vores kunder.
Vores ønske er at have Danmarks mest tilfredse kunder, og for Brugsen betyder det bl.a. at vi arbejder meget lokalt og er andet og mere end et hverdagssupermarked – Vi vil gøre byen til et godt sted at bo! Vi vil have, at man mødes i Brugsen.
Du får reference til kædens Salgsdirektør, og du bliver en del af et dygtigt salgschefteam med 8 engagerede salgschefkollegaer. Foruden dine salgschefkollegaer vil du dagligt samarbejde tæt med en driftspartner og en HR-forretningspartner om at nå vores fælles mål i Brugsen.
Som salgschef er din fornemmeste opgave at sparre og coache teamet af uddelere i distriktet.
Coop er unik på den måde, at vi er medlemsejede. Det betyder at medlemsrådene i den enkelte butik spiller en stor og vigtig rolle for at skabe, udvikle og vedligeholde det gode kundemøde og den lokale forankring – til gavn for medlemmerne, kunderne og lokalsamfundet.
Dine primære ansvarsområder og opgaver er:
- At være en god rollemodel og sparringspartner for dine uddelere, hvor du udfordrer og udvikler butikkerne, uddelerne og distriktet
- At fremme resultatskabelse på en dygtig og motiverende måde, med fokus på det langsigtede og med mennesket i centrum
- At udvikle medarbejdere og sikre pipeline i eget distrikt og bidrage til karriereudvikling på tværs af koncernen
- I samarbejde med HR-forretningspartneren at skabe rammerne for trivsel og kompetenceudvikling blandt uddelere og ledere i distriktet
- At skabe løbende forbedringer ved at arbejde med målrettede planer på butiks- og distriktsniveau
- At omsætte Coops og Brugsens strategi til konkrete operationelle handlinger for dit distrikt og dine butikker
- At samarbejde med kolleger i kæden og på tværs af Coop
- At gennemføre indsatser og projekter for såvel Coop som Brugsen
Vi forventer, at du i dit personlige lederskab:
- Har en åben og imødekommende tilgang til dine kollegaer og opgaver, samt et stort engagement
- Kan arbejde struktureret og målrettet i en varieret hverdag
- Kan balancere at arbejde i komplekse problemstillinger
- Kan skabe følgeskab og er god til at skabe relationer til dine samarbejdspartnere
- Er nysgerrig på og interesseret i de digitale løsninger og muligheder, vi har i Coop
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med ledelse af ledere - gerne fjernledelse
- Har erfaring med butiksdrift - gerne dagligvarer eller anden detail-kædedrift
Personligt opleves du som åben, tillidsvækkende, loyal og samarbejdende. Du kender dine egne værdier, kompetencer og udviklingsområder og søger aktivt sparring og feedback. Du skaber de gode resultater gennem relationer og effektive kommunikationsevner.
Vi tilbyder:
- En engageret leder, som har stort fokus på at involvere dig, og som opfordrer dig til at være modig. En leder som går op i at være anerkendende og bakke dig op
- Et spændende, alsidigt job, med stor frihed og fleksibilitet, i en af Danmarks mest lokale og spændende detailkæder
- Grundig onboarding og gode udviklings- og karrieremuligheder
- En kultur med fokus på teamwork og åben kommunikation – din mening tæller, og vi gør tingene som et hold
- En virksomhed med en tydelig ansvarlighedsprofil og en klar vision og strategi
- Attraktiv løn samt pension, sundhedsforsikring, firmabil og en lang række andre personalegoder
Det er ikke sikkert, at du kan sige ’ja’ til alle succeskriterierne, der er nævnt her – men det er vi ikke så bange for. Hvis du er passioneret for detailhandel, villig til at arbejde med dit potentiale og en god kollega, så skal vi nok lære dig resten.
Derudover tror vi på, at du bliver en bedre leder når der er tid og overskud til privatlivet - jobbet er en karrierestilling, hvor der både er plads til at udvikle dig fagligt og til dine fritidsinteresser og samvær med venner og familie.
Vi er sammen om at nå vores mål, løse vores udfordringer og fejre vores resultater og gode historier i Brugsen.
Vi forventer, at du kan starte i jobbet den 1. oktober – de første 14 dage vil være overlevering sammen med den nuværende salgschef.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Salgsdirektør Bobbi Leth, tlf. 2945 6466 eller mail: bobbi.leth@coop.dk
Eller
HR-Forretningspartner Johanne Bonde Nielsen, tlf. 3059 3739 eller mail: johanne.nielsen@coop.dk
(Bemærk at der ikke skal ansøges til disse mails)
Send din ansøgning via "Søg job" senest d. 3. august 2025 (1. samtale afholdes d. 13. august, og 2. samtale afholdes d. 21. august)