Har du passion for god smag, kvalitet og gourmetoplevelser og har lysten til at gøre en stor forskel for danskernes madvaner? Så kan uddannelsen som gourmetslagterelev helt sikkert være en god mulighed for dig. Som gourmetslagterelev prøver du kræfter med udskæringer, tilberedning af kød og skaber gourmetretter med de bedste råvarer. Samtidig bliver du eksperten overfor vores mange kunder og sikrer, at de bliver vejledt på den bedst mulige måde, så de får en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Uddannelsen
Uddannelsen er skræddersyet på den måde, at du vil være i butikken størstedelen af tiden, hvor du vil få den praktiske erfaring og blive en del af et professionelt team. Du vil få en uddannelsesplan tildelt og løbende have kontakt med din leder, som følger op på din udvikling og trivsel. Sideløbende vil du deltage på skoleophold af 15 ugers varighed fordelt på hele uddannelsen. Her vil du indgå på et hold med en masse andre gourmetslagterelever, hvor du vil blive en del af et stærkt sammenhold, hvor I alle deler samme passion for gode smagsoplevelser, kvalitet og ikke mindst faglig stolthed.
Coops POWER-moduler
Udover grunduddannelsen deltager du også på 4 ekstra skoleophold sammen med øvrige Coop gourmetslagterelever – både for dem med speciale i butik og speciale i delikatesse. I Coop vil vi gerne gøre noget ekstra for vores elever, som altid leverer en stor indsats i vores butikker. Du vil her blive undervist i Coops kultur og historie, råvarer og måltider samt styrket kollega-fællesskab. Nogle fede uger hvor du vil opleve, at være del af en stor organisation med mange muligheder og med højt til loftet.
Varighed
Uddannelsen varer mellem 3-4 år alt efter, hvilken baggrund du har.